Hvad truer dig lige nu?
Få overblikket. Vær forberedt.

Lær at genkende svindel, forstå trusselsbilledet – og vær klar, hvis krisen rammer. Vi samler myndighedernes vurderinger, varsler og beredskabsråd ét sted, i et sprog alle kan forstå.

Se trusselsbilledet Det er gået galt – hjælp nu 🤖 Tjek en mistænkelig besked
Gratis for alle Uvildig – ingen reklamer Kilder fra myndighederne Løbende opdateret

Borgertryghed bygger på vejledninger og information fra danske myndigheder – bl.a. politiet, Center for Cybersikkerhed og Styrelsen for Samfundssikkerhed – og anerkendte faglige kilder. Vi er ikke en myndighed, og vi laver ikke egne vurderinger.

Overblik

Trusselsbilledet for borgere – lige nu

Sidst opdateret: 30. juli 2026 Niveauerne kommer fra myndighedernes officielle vurderinger – klik på kilden under hvert kort.
Meget høj

Cyberkriminalitet

Myndighederne vurderer truslen fra cyberkriminalitet som MEGET HØJ. For dig betyder det: phishing-mails, falske SMS'er, kortmisbrug og afpresning rammer bredt – det er et spørgsmål om hvornår, ikke om, du bliver forsøgt ramt.

Lær tricksene →Tjek en besked →
Kilde: Center for Cybersikkerhed / Styrelsen for Samfundssikkerhed – trusselsvurderinger
Udbredt · stigende

Telefon- og kontaktsvindel

Politiet melder om markant stigning i svindelopkald, især mod ældre – svindlere udgiver sig for bank, politi eller Skat og franarrer folk store beløb. Politiets råd: Drop høfligheden, og smæk røret på.

Sådan lyder de →Ramt? Akut hjælp →
Kilde: Politiet (NSK) og Ældre Sagen
Høj

Cyberaktivisme

Truslen fra aktivistiske hackerangreb (f.eks. overbelastningsangreb) er HØJ. For dig betyder det: Hjemmesider hos banker, myndigheder og transportselskaber kan i perioder være nede. Det er generende – men dine penge og data er normalt ikke i fare.

Vær forberedt →
Kilde: Center for Cybersikkerhed / Styrelsen for Samfundssikkerhed – trusselsvurderinger
Middel

Destruktive cyberangreb

Truslen for angreb, der ødelægger systemer (f.eks. mod kritisk infrastruktur), er vurderet til MIDDEL – hævet fra LAV i 2024. For dig betyder det: Nedbrud i strøm, vand eller betalingssystemer er ikke sandsynlige i morgen, men de er ikke længere utænkelige. Netop derfor anbefaler myndighederne et hjemmeberedskab.

Gør dit hjem klar →
Kilde: Center for Cybersikkerhed / Styrelsen for Samfundssikkerhed – trusselsvurderinger
Vedvarende

Tricktyveri og fysisk svindel

Tricktyve opsøger fortsat især ældre ved hoveddøren, ved hæveautomater og i telefonen – ofte i kombination med digital svindel. Politiet opfordrer pårørende til at tale med ældre om tricksene.

Kend metoderne →Hjælp en pårørende →
Kilde: Politiet
Anbefaling: 3 døgn

Kriseberedskab i hjemmet

Myndighederne anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn uden vand, strøm og indkøb – f.eks. ved storm, længerevarende strømafbrydelse eller cyberangreb. Danmark er trygt, men forberedelse gør samfundet robust.

Tag beredskabstjekket →
Kilde: Beredskabsstyrelsen / Styrelsen for Samfundssikkerhed – Forberedt på kriser
Sådan læser du overblikket: Borgertryghed.dk laver ikke egne trusselsvurderinger. Vi formidler myndighedernes officielle niveauer og oversætter, hvad de betyder for dig som borger. Niveauerne opdateres, når myndighederne ændrer deres vurderinger – datoen øverst viser, hvornår vi sidst har tjekket.
⚠ Vær ekstra opmærksom lige nu

Aktuelle varsler

Sidst opdateret: juli 2026
Denne måned

Falske "Skat"-mails om penge til gode

Mails om overskydende skat, der beder dig "bekræfte din konto" via et link. Skat kontakter dig kun via Digital Post – slet mailen.

Denne måned

Opkald fra "bankens sikkerhedsafdeling"

Mange melder om opkald, hvor "banken" beder dem godkende med MitID for at "stoppe et hack". Læg på – det er altid svindel.

Sidste måned

Falske sommerhus-annoncer

Feriehuse til leje, der ikke findes, med krav om forudbetaling via bankoverførsel. Lej kun gennem kendte bureauer, og betal aldrig direkte til en privat konto.

Dit hjemmeberedskab

Er du klar til tre døgn?

Myndighederne anbefaler, at alle husstande kan klare sig selv i tre døgn under en krise. Sæt kryds ved det, du allerede har – så ser du, hvor kriseparat dit hjem er.

Din kriseparathed: 0 af 8 på plads

Godt at vide om varsling: I akutte situationer advarer myndighederne via sirenerne og S!RENEN på din mobil. Hører du en varslingssirene: Gå indenfor, og søg information hos DR eller TV 2. Ring kun 1-1-2 ved akut nødsituation. Læs hele den officielle guide "Forberedt på kriser" på samsik.dk/forberedt.
Akut hjælp

Er du blevet snydt? Gør dette – nu.

Skynd dig, men gå ikke i panik. Jo hurtigere du handler, jo større er chancen for at begrænse skaden. Følg trinene i rækkefølge.

1

Spær dit kort

Spær kortet med det samme i din bank-app, eller ring til din bank. Uden for åbningstid: Ring til Nets kortspærring på 44 89 29 29 (åbent hele døgnet).

2

Ring til din bank

Fortæl banken, hvad der er sket. De kan ofte stoppe eller forsøge at trække overførsler tilbage – og de har prøvet det mange gange før. Du skal ikke skamme dig.

3

Spær dit MitID

Har du oplyst MitID eller godkendt noget, du er i tvivl om? Spær det på mitid.dk eller ring til MitID support på 33 98 00 10.

4

Anmeld til politiet

Anmeld svindlen på politi.dk under "Anmeld it-kriminalitet". Gem beskeder, kvitteringer og skærmbilleder som bevis – slet ikke noget.

5

Skift dine kodeord

Har svindleren kendt eller gættet et kodeord, så skift det alle steder hvor du bruger det samme – start med din e-mail.

6

Tal med nogen

Fortæl det til familie eller en ven. Svindel kan ramme alle – også forsigtige mennesker. At tale om det hjælper både dig og andre, der kan lære af det.

Husk: Det er aldrig din skyld, at professionelle svindlere er dygtige. Hvert år bliver tusindvis af danskere ramt – og bankerne og politiet tager det alvorligt. Har du brug for hjælp og vejledning, kan du også ringe til Cyberhotline for digital svindel på 33 37 00 37.
Hæng den på køleskabet – så er den lige ved hånden.
Skræddersyet hjælp

Hvad gør jeg nu? Vælg din situation.

Forskellige uheld kræver forskellige skridt – i den rigtige rækkefølge. Find din situation herunder og følg trinene fra toppen.

Jeg har klikket på et link
  1. Indtast ingenting på siden, der åbnede – luk fanen med det samme.
  2. Har du ikke tastet noget, er der sjældent sket skade – men hold øje med kontoen de næste dage.
  3. Kør et antivirus-tjek, hvis siden bad dig hente en fil, og du gjorde det.
  4. Slet beskeden, og blokér afsenderen.

Tastede du oplysninger på siden? Så følg i stedet trinene for kort eller MitID herunder.

Jeg har tastet mit MitID / godkendt i appen
  1. Spær dit MitID med det samme på mitid.dk eller ring 33 98 00 10.
  2. Ring til din bank – svindlere bruger typisk MitID til at logge ind i netbank inden for få minutter.
  3. Tjek din netbank og Digital Post for aktivitet, du ikke kender.
  4. Anmeld det på politi.dk, og gem beskeden som bevis.
Jeg har givet mine kortoplysninger
  1. Spær kortet nu – i bank-appen eller hos Nets på 44 89 29 29 (døgnåbent).
  2. Ring til banken og fortæl, hvad der er sket – de kan gøre indsigelse mod træk på kortet.
  3. Tjek kontoen for træk, du ikke kender – også små beløb (svindlere "tester" ofte kortet med småbeløb først).
  4. Anmeld det på politi.dk.
Jeg har installeret et program, nogen bad mig om (f.eks. AnyDesk eller TeamViewer)
  1. Afbryd internettet med det samme – sluk wi-fi, eller træk kablet ud. Det afbryder svindlerens fjernadgang.
  2. Ring til din bank fra en anden enhed (f.eks. din telefon) og få spærret konti og kort.
  3. Afinstallér programmet, og lad gerne en it-kyndig eller forhandler tjekke enheden, før du bruger netbank fra den igen.
  4. Skift dine kodeord fra en anden, ren enhed – start med e-mail og netbank.
  5. Spær dit MitID, hvis du har brugt det, mens programmet var installeret. Anmeld på politi.dk.
Jeg har overført penge
  1. Ring til din bank med det samme – jo hurtigere, jo større chance for at stoppe eller tilbageføre overførslen.
  2. Anmeld det på politi.dk under "Anmeld it-kriminalitet" – vedhæft kvitteringer og beskeder.
  3. Gem al kommunikation med svindleren – slet ingenting.
  4. Ring evt. til Cyberhotline på 33 37 00 37 for vejledning.

Vigtigt: Bliver du senere kontaktet af nogen, der tilbyder at skaffe pengene tilbage mod betaling, er det også svindel – ofte de samme bagmænd.

Jeg har oplyst mit CPR-nummer eller kopi af pas/kørekort
  1. Kontakt din bank og fortæl, at dine identitetsoplysninger kan være kompromitteret.
  2. Overvej at få spærret for lånoptagelse i dit navn – tal med banken om mulighederne, og tjek din kreditstatus.
  3. Hold skarpt øje med Digital Post, breve fra låneudbydere og ukendte regninger de kommende måneder.
  4. Anmeld identitetsmisbrug på politi.dk, hvis du opdager misbrug.
Kend tricksene · Digitalt

Digital svindel – de mest almindelige former

Svindlere bruger de samme grundtricks igen og igen: De skaber travlhed, frygt eller fristelse. Kender du metoderne, er du langt sværere at narre.

Meget udbredt

Falske SMS'er (smishing)

SMS'er der ligner beskeder fra PostNord, GLS, Skat eller din bank. De vil have dig til at trykke på et link og betale et lille beløb eller "logge ind".

  • "Din pakke er tilbageholdt – betal 29 kr."
  • "Du har penge til gode – log ind her"
  • Linket fører til en falsk hjemmeside
Sådan undgår du det
Tryk aldrig på links i uventede SMS'er. Har du en pakke på vej, så gå selv ind på fragtfirmaets rigtige hjemmeside eller app og tjek der. Rigtige firmaer beder aldrig om betaling via SMS-link.
Meget udbredt

Telefonsvindel (falske opkald)

Nogen ringer og udgiver sig for at være fra din bank, politiet, Skat eller Microsoft. De lyder professionelle og skaber en følelse af hast: "Din konto bliver tømt lige nu!"

  • De beder dig godkende noget med MitID
  • De beder dig overføre penge til en "sikker konto"
  • Nummeret kan se ægte ud – det kan forfalskes
Sådan undgår du det
Læg på. Din bank og politiet beder dig aldrig om at oplyse koder, godkende med MitID eller flytte penge over telefonen. Ring selv tilbage til bankens officielle nummer (find det på deres hjemmeside – ikke det nummer, der ringede).
Meget udbredt

Falske mails (phishing)

Mails der ligner ægte post fra banker, Skat, PostNord eller streaming-tjenester. Målet er at få dig til at klikke på et link og indtaste kort- eller login-oplysninger.

  • Afsenderadressen er mærkelig eller lang
  • Sproget er ofte lidt "skævt" dansk
  • "Din konto lukkes inden for 24 timer!"
Sådan undgår du det
Tjek altid afsenderens rigtige mailadresse – ikke bare navnet. Er du i tvivl, så slet mailen og log selv ind på tjenestens hjemmeside ved at skrive adressen i browseren. Klik aldrig på linket i mailen.
Udbredt

Falske webshops og handel

Hjemmesider med "vilde tilbud", der aldrig sender varen – eller snyd ved privat handel på DBA og Facebook Marketplace.

  • Prisen er urealistisk lav
  • Shoppen mangler CVR-nummer og kontaktinfo
  • Sælger presser på for MobilePay-forudbetaling
Sådan undgår du det
Tjek ukendte webshops på e-mærket.dk og søg på shoppens navn + "svindel". Betal med betalingskort (ikke bankoverførsel) – så har du bedre mulighed for at få pengene tilbage. Ved privat handel: Mødes personligt, eller brug sikre handelsløsninger.
Alvorlige tab

Dating- og romancesvindel

En "kæreste" fra nettet, som du aldrig møder fysisk, og som efter uger eller måneder pludselig har akut brug for penge – til en billet, hospitalsregning eller told.

  • Vil aldrig mødes eller tage videoopkald
  • Erklærer stor kærlighed meget hurtigt
  • Beder om penge, gavekort eller krypto
Sådan undgår du det
Send aldrig penge til en, du ikke har mødt i virkeligheden – uanset historien. Prøv at billedsøge personens profilbillede (f.eks. med Google Billeder); svindlere stjæler ofte andres billeder. Tal med en ven om forholdet – det er svært at se manipulation indefra.
Alvorlige tab

Investeringssvindel

Tilbud om investering i krypto eller aktier med "garanteret afkast". Ofte med falske annoncer, hvor kendte danskere tilsyneladende anbefaler platformen.

  • "Garanteret" høj gevinst uden risiko
  • En "rådgiver" ringer og presser på
  • Du kan indbetale – men aldrig hæve
Sådan undgår du det
Garanteret afkast findes ikke. Tjek altid, om firmaet har tilladelse hos Finanstilsynet (finanstilsynet.dk). Lad aldrig nogen fjernstyre din computer eller "hjælpe" dig med at oprette konti.
Rettet mod ældre

Tricktyveri og "barnebarn-tricket"

Nogen ringer eller skriver og udgiver sig for at være dit barnebarn eller barn i nød: "Jeg har mistet min telefon – kan du overføre penge?" Andre møder op ved døren som "hjemmehjælper" eller "bankmedarbejder".

  • Ukendt nummer, men "det er mig, mormor!"
  • Akut pengenød og hemmelighedskræmmeri
  • Nogen vil hente dit kort eller din kode
Sådan undgår du det
Ring altid tilbage på det nummer, du kender i forvejen, før du sender penge. Aftal evt. et "kodeord" i familien. Banken sender aldrig nogen hjem til dig for at hente kort eller koder – ingen ægte myndighed gør.
Nyere trick

QR-koder og falske betalingslinks

Falske QR-koder på parkeringsautomater, opslag eller i breve, der fører til svindelsider. Også falske betalingsanmodninger på MobilePay.

  • QR-klistermærke sat oven på det ægte
  • Betalingsanmodning fra ukendt person
  • Siden beder om kortoplysninger
Sådan undgår du det
Vær skeptisk over for QR-koder i det offentlige rum – brug hellere den officielle app (f.eks. parkerings-appen) direkte. Afvis betalingsanmodninger fra folk, du ikke kender.

Læs de dybdegående guider →

Kend tricksene · Fysisk

Fysisk svindel – ved døren og på gaden

Svindel foregår ikke kun på skærmen. Tricktyve og plattenslagere opsøger folk ved hoveddøren, ved hæveautomaten og på gaden – og ofte hænger det sammen med den digitale svindel: Et falsk opkald fra "banken" kan ende med, at en "medarbejder" kommer og henter dit kort.

Rettet mod ældre

Tricktyveri ved hoveddøren

Nogen ringer på og udgiver sig for at være hjemmehjælper, kommunal medarbejder, VVS'er eller "fra vandværket". Mens én afleder din opmærksomhed, gennemsøger en anden hjemmet for penge og smykker.

  • Uanmeldt besøg – du har ikke aftalt noget
  • De vil gerne indenfor "for at tjekke noget"
  • De optræder ofte to sammen
Sådan undgår du det
Brug dørkæde eller kighul, og luk aldrig uanmeldte fremmede ind. Bed om at se ID gennem den lukkede dør, og ring selv til kommunen eller selskabet på deres officielle nummer for at bekræfte besøget. Ægte medarbejdere har fuld forståelse for, at du tjekker – og kommunen melder altid besøg på forhånd.
Udbredt om sommeren

Falske håndværkere ved døren

Omrejsende "håndværkere" tilbyder billig asfaltering af indkørslen, tagrens eller fliselægning – "vi har lige materialer i overskud fra et andet job". Arbejdet er elendigt eller bliver aldrig gjort, og de kræver kontant betaling.

  • Uopfordret tilbud ved døren – "kun i dag"
  • Krav om kontanter eller MobilePay på forskud
  • Intet firmanavn, CVR-nummer eller skriftligt tilbud
Sådan undgår du det
Sig altid nej tak til håndværkerarbejde, der sælges ved døren – uanset hvor godt tilbuddet lyder. Skal du have lavet noget, så indhent selv tilbud fra firmaer med CVR-nummer og gode anmeldelser, og betal aldrig hele beløbet på forskud.
Ved hæveautomaten

Kort-tricks og skimming

Nogen kigger dig over skulderen, når du taster din PIN-kode, og stjæler bagefter kortet – f.eks. med et "venligt" tilbud om hjælp, hvis kortet "sidder fast". Andre monterer skimming-udstyr på automaten, der kopierer dit kort.

  • Fremmede står meget tæt på, når du hæver
  • Nogen tilbyder pludselig at "hjælpe"
  • Løse eller mærkelige dele på automaten
Sådan undgår du det
Skjul altid tastaturet med den anden hånd, når du taster PIN. Tag ikke imod hjælp fra fremmede ved automaten – heller ikke venlige. Brug helst automater inde i banker, og hiv let i kortlæseren: Sidder noget løst, så brug en anden automat og sig det til banken.
På gaden og i butikker

Afledningstyveri og lommetyve

Klassiske tricks i menneskemængder, på stationer og på turiststeder: Nogen spilder "ved et uheld" noget på dig, beder om hjælp med et kort, eller skaber trængsel i bussen – mens en makker tømmer din taske eller lomme.

  • Fremmede skaber pludselig fysisk kontakt
  • "Du har fået noget på jakken – lad mig hjælpe"
  • Tasken hænger åben på ryggen eller stolen
Sådan undgår du det
Bær tasken lukket og foran kroppen i trængsel, og hav aldrig pung og telefon i baglommen. Bliver du pludselig "hjulpet" eller puffet af fremmede, så tjek dine værdier med det samme. Opdager du tyveri: Spær kortet straks og anmeld det.
Misbruger godhed

Falske indsamlere

Personer med indsamlingsbøsse, underskriftsindsamling eller MobilePay-skilt, der samler ind til en "velgørende organisation" – men pengene går i egen lomme. Ses på gågader, ved supermarkeder og ved døren.

  • MobilePay til et privat nummer, ikke et firmanummer
  • Presser på og vil have beløbet med det samme
  • Kan ikke fremvise gyldig indsamlingstilladelse
Sådan undgår du det
Giv hellere direkte via organisationens officielle hjemmeside. Lovlige indsamlinger i Danmark skal have tilladelse fra Indsamlingsnævnet – du kan tjekke dem på indsamlingsnaevnet.dk. Vær særligt skeptisk over for MobilePay-numre, der ligner private numre.
Digital + fysisk

Falske p-afgifter og opkrævninger

Falske "parkeringsafgifter" i forruden eller breve i postkassen med QR-kode eller betalingsoplysninger. De ligner ægte afgifter – men pengene går til svindlere. Et godt eksempel på, at fysisk og digital svindel arbejder sammen.

  • QR-kode eller ukendt konto på "afgiften"
  • Beløbet er ofte lavt, så man betaler uden at tænke
  • Ingen tydelig udsteder eller sagsnummer
Sådan undgår du det
Betal aldrig via QR-koder på afgifter eller breve. Tjek udstederens navn, og find selv deres officielle hjemmeside eller telefonnummer, hvor du kan bekræfte, at afgiften er ægte, og betale sikkert. Ægte offentlige krav ender desuden altid i din Digitale Post.
Test det selv

Er det svindel? Tag testen.

Har du fået en besked, en mail eller et opkald, du er i tvivl om? Sæt kryds ved det, der passer – så får du en vurdering med det samme.

Sæt kryds ved alt det, der passer på din situation:

Risiko: Sæt kryds ovenfor for at få en vurdering.

Ny: Automatisk analyse

AI-svindeltjekkeren

Upload et screenshot af den mistænkelige besked, mail eller hjemmeside – eller beskriv situationen med dine egne ord. Så analyserer vores AI den for kendte svindeltricks og giver dig en vurdering.

Dit uploadede screenshot

Vigtigt: Vurderingen er automatisk og kan tage fejl. Den er vejledende – ikke en garanti. Er du i tvivl, så kontakt altid din bank på deres officielle nummer. Har du allerede oplyst noget eller betalt, så følg akut-guiden med det samme.

Forebyggelse

Beskyt dig selv – fire gode vaner

Du behøver ikke være teknisk ekspert. Disse fire vaner stopper langt de fleste svindelforsøg.

🔑 Stærke kodeord

  • Brug et langt kodeord – f.eks. tre-fire tilfældige ord: "CykelKaffeMåneHegn".
  • Brug aldrig det samme kodeord flere steder – især ikke til din e-mail.
  • Overvej en kodeordshusker (password manager) eller en notesbog gemt sikkert derhjemme.

🔐 To-faktor-godkendelse

  • Slå to-faktor til på e-mail, netbank og sociale medier. Så skal svindleren bruge både dit kodeord og din telefon.
  • Det tager 5 minutter at slå til – og stopper de fleste indbrud i dine konti.
  • Godkend aldrig en to-faktor-anmodning, du ikke selv har startet.

🪪 Pas på dit MitID

  • MitID er nøglen til hele dit digitale liv. Del det aldrig med nogen.
  • Læs altid, hvad du godkender i MitID-appen, før du swiper.
  • Banken, politiet og Skat beder dig aldrig godkende noget over telefonen.

🔄 Hold alt opdateret

  • Opdater telefon, computer og apps, når de beder om det – opdateringer lukker sikkerhedshuller.
  • Hent kun apps fra de officielle app-butikker (App Store / Google Play).
  • Installer aldrig programmer, som en fremmed i telefonen beder dig om.

De 5 gyldne regler

  1. Læg på, slet, luk. Du må altid gerne afbryde. En ægte bank bliver ikke fornærmet.
  2. Kontakt dem selv. Er du i tvivl, så ring selv til banken/firmaet på deres officielle nummer.
  3. Ingen ægte myndighed beder om koder. Aldrig. Ikke banken, ikke politiet, ikke Skat.
  4. Travlhed er et faresignal. Alt, der SKAL ske "lige nu", kan vente til i morgen.
  5. Spørg en anden. To par øjne ser mere end ét. Ring til familie, før du overfører penge.
Se det med egne øjne

Eksempler på ægte svindelforsøg

Her er typiske svindelbeskeder, som de ser ud i virkeligheden. De markerede ord viser faresignalerne.

SMS FALSK
Fra: +45 91 XX XX XX
PostNord: Din pakke kunne ikke leveres. Betal 29,00 kr. i told inden 24 timer, ellers returneres den: post-nord-dk.top/track

Faresignaler: Krav om småbeløb via link, kunstig tidsfrist, og en webadresse der kun ligner den ægte (post-nord-dk.top er ikke postnord.dk).

E-mail FALSK
Fra: "Nordea Kundeservice" <service@nordea-sikkerhed.info>
Kære kunde. Vi har opdaget mistænkelig aktivitet. Din konto spærres i dag, hvis du ikke bekræfter dine oplysninger: Bekræft med MitID

Faresignaler: Afsenderadressen er ikke bankens rigtige domæne, upersonlig hilsen, trussel om spærring – og banker beder aldrig om MitID via mail-link.

Telefonopkald FALSK
Opkald fra "banken" – nummeret ligner bankens
"Goddag, jeg ringer fra sikkerhedsafdelingen. Der bliver lige nu hævet penge fra din konto! Vi skal stoppe det med det samme – du skal bare godkende med MitID, mens vi taler, og overføre saldoen til en sikker konto."

Faresignaler: Panik og hast, godkendelse med MitID over telefonen, og en "sikker konto". Ingen bank arbejder sådan. Læg på og ring selv til banken.

Besked fra "familie" FALSK
Fra: Ukendt nummer
"Hej mor ❤️ Min telefon er gået i stykker, det her er mit nye nummer. Jeg står og skal betale en regning i dag – kan du MobilePaye 4.500 kr. til det her nummer? Jeg betaler tilbage i morgen. Ring ikke, min mikrofon virker ikke."

Faresignaler: Nyt ukendt nummer, akut pengebehov og en undskyldning for, at du ikke kan ringe og tjekke. Ring altid til det nummer, du kender i forvejen.

Se og lær

Film og materialer fra de officielle kilder

Politiet, Ældre Sagen og andre organisationer har lavet gode film og foldere om svindel. Her er de bedste – de åbner på afsenderens egen side.

Sådan undgår du telefonsvindel Råd og eksempler på, hvordan svindlere manipulerer i telefonen – og hvordan du holder hovedet koldt. Ældre Sagen "Drop høfligheden og smæk røret på" Politiets folder med gode råd mod telefonsvindel – print den, og læg den ved telefonen. Politiet Guides til sikker digital hverdag Statens samlede råd, videoer og værktøjer om kodeord, MitID, phishing og meget mere. Sikkerdigital.dk Tal åbent om digital svindel Kampagne fra Københavns Politi og Det Kriminalpræventive Råd, der opfordrer familier til at tale om svindel. Det Kriminalpræventive Råd m.fl.
Hjælp andre

Hjælp en pårørende

Mange besøger denne side for at hjælpe forældre eller bedsteforældre. Her er de vigtigste ting, I kan gøre sammen.

Gør det sammen – i god tid

  • Vis konkrete eksempler på svindel-SMS'er (brug eksemplerne her på siden).
  • Aftal en fast regel: "Ring altid til mig, før du overfører penge eller godkender noget uventet."
  • Aftal et familie-kodeord til opkald om penge.
  • Hjælp med at slå to-faktor til og gennemgå kodeord.
  • Sæt bankens rigtige nummer ind i telefonbogen med et tydeligt navn.

Hvis skaden er sket

  • Reagér uden bebrejdelser – skam er den største grund til, at folk tier stille.
  • Følg akut-guiden sammen: spær kort og MitID, ring til banken, anmeld til politiet.
  • Gem alle beskeder og kvitteringer som bevis.
  • Overvej sammen med banken, om der skal sættes beløbsgrænser på konto og kort.
  • Vær opmærksom: Ofre bliver ofte kontaktet igen af "hjælpere", der lover at skaffe pengene tilbage – det er også svindel.
Ofte stillede spørgsmål

Hurtige svar

De spørgsmål, vi oftest bliver stillet – med korte, klare svar.

Kan banken finde på at bede om mit MitID eller mine koder?

Nej. Aldrig. Hverken banken, politiet eller Skat beder dig om koder, kortoplysninger eller MitID-godkendelser – ikke i telefonen, ikke på mail, ikke ved døren. Sker det, er det svindel.

Hvordan genkender jeg en phishing-mail?

Kig efter: en afsenderadresse der ikke matcher firmaets rigtige domæne, upersonlig hilsen ("Kære kunde"), tidspres eller trusler, links du skal klikke på, og sprogfejl. Er du i tvivl, så slet mailen og log selv ind på tjenestens hjemmeside.

Hvad gør jeg, hvis jeg har klikket på et link?

Har du kun klikket – og ikke tastet noget – er der sjældent sket skade. Luk siden, slet beskeden og hold øje med din konto. Har du tastet oplysninger, så brug vores "Hvad gør jeg nu?"-guide med det samme.

Kan jeg få mine penge tilbage?

Ofte ja – men det afhænger af, hvordan du betalte, og hvor hurtigt du reagerer. Kortbetalinger kan der gøres indsigelse mod via banken. Kontooverførsler er sværere, men banken kan i nogle tilfælde stoppe eller tilbageføre dem, hvis du ringer hurtigt. Ring altid til banken først.

Hvor anmelder jeg svindel?

På politi.dk under "Anmeld it-kriminalitet". Gem alle beskeder, kvitteringer og skærmbilleder som bevis. Har du brug for vejledning, kan du ringe til Cyberhotline på 33 37 00 37.

Hvor kommer trusselsniveauerne på denne side fra?

Fra myndighedernes officielle vurderinger – primært Center for Cybersikkerhed / Styrelsen for Samfundssikkerhed samt politiet. Vi laver ikke egne vurderinger, men oversætter de officielle til hverdagssprog. Kilden står altid ved hvert niveau.

Hvad skal jeg have derhjemme til en krise?

Myndighederne anbefaler, at du kan klare dig i tre døgn: 9 liter vand pr. person, holdbar mad, medicin, FM-radio på batteri, lommelygte, powerbank og kontanter. Tag beredskabstjekket og se, hvad du mangler.

Hvem står bag?

Om Borgertryghed

Hvorfor findes Borgertryghed?

Fordi den vigtigste viden om svindel og kriser ligger spredt på snesevis af myndighedssider – skrevet i hvert sit sprog, til hver sin anledning. Når svindleren ringer, eller strømmen går, har man ikke tid til at lede.

Borgertryghed samler det hele ét sted og oversætter det til hverdagssprog: Hvad truer os lige nu, hvordan genkender du tricksene, og hvad gør du – præcis nu – hvis skaden er sket.

Siden er gratis, uvildig og uden reklamer. Vi tjener ikke penge på din utryghed – vi vil bare gerne have, at færre bliver snydt.

Borgertryghed.dk er et uafhængigt, gratis initiativ, der giver borgerne ét samlet overblik over trusselsbilledet i Danmark – fra svindel og cybertrusler til kriseberedskab. Myndighedernes vurderinger og råd er grundige, men spredt over mange sider og skrevet til fagfolk. Vi oversætter dem til øjenhøjde, så alle hurtigt kan danne sig et overblik og vide, hvor de skal søge mere viden.

Derfor samler vi den vigtigste viden ét sted, i et sprog alle kan forstå. Vi sælger ikke noget, vi indsamler ingen personlige oplysninger, og vi viser ingen reklamer.

Vi er ikke en myndighed. Ved konkret svindel skal du altid kontakte din bank og politiet – brug numrene i akut-guiden. Finder du en fejl på siden, eller kender du en ny svindelmetode, vi bør advare om, så skriv til os på kontakt@borgertryghed.dk.

Det kan du regne med

  • Gratis for alle – altid
  • Ingen reklamer eller sponsorater
  • Vi indsamler ingen personlige oplysninger
  • Vi beder dig aldrig om koder, MitID eller betaling
  • Indholdet opdateres løbende med nye svindelmetoder